Hvorfor køb af virksomhed

Der kan være rigtig mange grunde til at købe en virksomhed. En iværksætter kan vælge at købe en eksisterende virksomhed i stedet for at starte egen virksomhed fra bunden, en virksomhed kan vælge at opkøbe en konkurrent og en virksomhed kan på baggrund af strategiske analyser vælge at købe en virksomhed som komplimenterer eget varesortiment. Der findes en masse succesfulde eksempler på køb af virksomhed, men der findes desværre også en lang række eksempler på køb af virksomhed som ikke har været succesfulde.

Grundigt forarbejde

Køb af virksomhed

Inden du køber en virksomhed er det vigtigt at du nøje overvejer hvorfor, og om det nu er den helt rigtige virksomhed du kigger på. Der findes ikke to virksomheder der er helt ens, og derfor bør du som køber altid foretage en lang række undersøgelser af den virksomhed du overvejer at købe. Mange af disse undersøgelser er du sikkert selv den bedste til at udføre, men nogle af undersøgelserne bør muligvis udføres af eksempelvis revisorer eller af advokater. Køb af virksomhed minder i princippet lidt om køb af et hus. Du overvejer selv om huset er fornuftigt indrettet og om huset ligger det rigtige sted, men hvis du ikke selv er håndværker, er det normalt en god ide at lade en tømrer kigge på taget og på spærene. Ved køb af en virksomhed overvejer og undersøger du også selv en hel masse ting, men er du ikke selv stærk i økonomi er det normalt en god ide at lade en revisor kigge i regnskaber og i budgetter. Du kan læse meget mere om de undersøgelser der bør foretages ved køb af virksomhed under due diligence.

Hvad er virksomhedens pris

Da en virksomhed ikke er en standardvare, er det altid svært at vurdere hvad virksomheden er værd. Den rigtige værdi er selvfølgelig et sted mellem den højeste pris en køber vil betale, og den laveste pris den nuværende ejer vil sælge til. For at vurdere dette interval kan man foretage en række beregninger der indikerer hvad en virksomhed er værd.

Uforpligtende tilbud

Vi udarbejder meget gerne uforpligtende tilbud på hjælp til køb af virksomhed. Vi har stor erfaring i udførelse og ledelse af due diligence i samarbejde med øvrige rådgivere som advokater, værdiansættelse af virksomhed og i den praktiske forhandling med sælger.